Min uddannelse og erfaring

Klinik Velvære

Kittie Raun

Uddannet sports massør og læge examineret fodplejer

Når man kommer ind i mine lokaler, træder man et skridt tilbage fra hverdagens travlhed for at bruge tid på sig selv, enten som ren velvære eller fordi kroppen trænger til ekstra pleje. Briksene står klar, så det er lige til at krybe ned under dynen, og lade kroppen få ekstra energi og balance.


Jeg arbejder med massage af hele kroppens bevægeapparat, dvs. de muskler vi ofte får problemer med i forbindelse med arbejde og sport. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan kureres med massage, men at have afspændte muskler som er elastiske og smidige er altid en god start.


Fysiurgisk massage er afspænding af overbelastede muskler og myoser, dvs. at massage både er ”helbredende” og forebyggende mod, at muskler låser sig helt fast. Jeg gør meget ud af at fortælle om stræk øvelser, som man selv kan lave hjemme. Træning er fantastisk, men daglige strækøvelser bliver musklerne rigtig glade for.


Jeg arbejder med sportsfolk, som bruger massagen til at afstemme, om deres træning er optimal, samt med folk, som har muskelinfiltrationer på grund af f.eks hårdt eller statisk arbejde. Begge med rigtig gode resultater.


Gravid behandlinger udfører jeg også, da briksene er så smart indrettet med hul til mave og bryster, at gravide ligger behageligt og få løsnet op i alle muskler. Specielt ryg, lænd og lægmuskler er udsatte grundet den ekstra belastning, en graviditet medfører.


Ud over fysiologisk massage tilbyder jeg også HOT stone-behandlinger, hvor de varme sten bruges til at varme og løsne spændte muskler og led. At kombinere en HOT stone-behandling med efterfølgende dybtgående massage bør opleves.

Vær opmærksom på, at hot stone behandlinger skal bestilles dagen før.


Ud over ovennævnte tilbyder jeg også Japansk lifting.

Japansk lifting kaldes ansigtsløft uden kirurgi. Behandlingen består af mineralmaske, hovedbundsmassage, lymfedrænage, zoneterapi, massage af alle ansigtsmuskler og stimulering af rynkeområderne i ansigtet, samt fugtmaske. Resultatet bliver, at ansigtet ser afslappet og frisk ud, linjer er udglattet og de små væskeophobninger, der kan være i ansigtet, er væk. Der er fint resultat efter en enkelt behandling. For blivende virkning skal man have ca. 5 behandlinger inden for et par måneder, og derefter kan man forebygge ca. hver 6. mrd.


Jeg er R.A.B. certificeret, det vil sige jeg har afsluttende eksamen i Anatomi, fysiologi, sygdomslære og psykologi.


De sidste 5 min. af hver behandling bruges til journalføring. Efter alle behandlinger vil der være en forfriskning.


Jeg glæder mig rigtig meget til at byde dig velkommen

til en behandling hos Klinik Velvære


Kittie Raun


Copyright  © All Rights Reserved